No spend January

Billede fra We Heart It

Billede fra We Heart It

Det er januar. Kontoen er udpint efter julegaveræset i december. Hver dag tikker et nærmest uendeligt antal tilbudsmails ind i mailboxen. Januarudsalg, gode tilbud og op til 50% rabat.

Jeg elsker at tilbudsshoppe – især skønhed. Der er noget tilfredsstillende ved at købe en vare, man har ønsket sig, til en god pris. Men efter jeg har fået min Alex kommode og har fået orden i mine skønhedsprodukter, har jeg fået overblik over hvor mange produkter, jeg rent faktisk har. Jeg tror, jeg kan rense ansigt, vaske krop, smøre mig ind, lakere mine negle og lægge make-up i flere år uden at løbe tør for produkter.

Derfor har jeg besluttet, at januar 2014 skal være No spend January. Ideen er simpel: jeg må ikke købe noget, jeg ikke reelt mangler. Det vil sige, jeg må ikke købe en læbepomade, fordi jeg har (ahem) ni uåbnede læbepomader til at ligge. Don’t judge!

Martin og jeg havde en skøn sommerferie på Kreta sidste år, og vi kunne også godt tænke os at tage afsted på ferie i år – både til London (som er vores absolutte yndlingsby) og til et sted med dobbelte solsengevarme, 30 graders varme og kolde drinks. No spend January er også en måde at få kickstartet en ferie-opsparing på.

Jeg glæder mig til at komme i gang! Jeg sletter resolut alle tilbudsmails uden at åbne dem for ikke at blive fristet, for, som jeg sagde til min kæreste, da han spurgte, om der var noget, jeg manglede, da jeg sad og tilbudsshoppede, “Der er meget få ting i livet, jeg rent faktisk mangler”.

Hvad med jer? Tilbudsshopper I på livet løs eller skal I være med på No spend January? ;)

Follow me on Bloglovin'

 

6 thoughts on “No spend January

  1. Fantastisk ide!! Men vi skal i sommerhus om en uge og en tur over grænsen, dur altså ikke til totalt spare mode!! Men i januar er bankkontoen jo forvejen blevet brugt på groveste vis, så det er da lidt med at prioritere midlerne ;)

    • Åh, jeg drømmer også om en ny taske, men jeg kan slet ikke bestemme for et mærke (eller design). Man skal huske på, at en taske jo er en investering ;)

  2. Jeg prøver generelt at spare, og ikke at købe for mange ting, da jeg flytter til sommer og helst ikke vil flytte med for mange produkter, så her skal der bare opbruges produkter :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>