All my bags are packed…

IMG_0387Nej, de er ikke. Faktisk har vi ikke engang hentet kufferterne op fra kælderrummet endnu. På mandag tager Martin og jeg til London i seks dage, og jeg glæder mig. Vi har været i London flere gange før og har allerede set de fleste store turistattraktioner, så denne gang har vi besluttet os for en lidt mere low key ferie, hvor vi bare fokuserer på at gå rundt og nyde byen og stemningen. Vi har købt billetter til London Zoo, London Sea Life Aquarium, The London Dungeon og en Ghost bus tour. Jeg glæder mig til en stille og rolig ferie, og jeg glæder mig især til at få ordnet bryn hos Blink brow bar og til at fodre egern i parkerne!

Inden vi kommer så langt, mangler jeg dog stadig en smule rengøring. Det er altså bare rarere at komme hjem til en ren lejlighed. I morgen skal jeg et smut ind i byen, ind til urmageren for at hente mit ur og på apoteket for at hente tabletter til transportsyge (jeg er ikke særligt… hedder det luftstærk, når det hedder søstærk?), på lørdag skal vi op til mine forældre for at aflevere Molly, som skal have en uges ferie hos “bedsteforældrene” og søndag skal vi ned til Martins mor og overnatte, fordi vi skal flyve fra Billund tidligt mandag morgen. Pyh, der er meget, der skal nås!

Hvor skal du hen på sommerferie i år?

2 thoughts on “All my bags are packed…

  1. London er bare fantastisk! Tag luge en tur i hamleys for mig og mit indre legebarn :P
    Vi skal simpelthen bare fede den herhjemme i hele ferien, dog har vi planlagt en lille overnatning i Århus – uden barn! Det er altså bare luksus!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>