Jeg har fundet et nyt holy grail produkt, som jeg ikke ved, hvordan jeg har levet uden! Det er selvfølgelig en Tangle teezer.
Jeg har flere gange set den rundt omkring i diverse webshops, men besluttede mig for at prøve den efter at have læst smuk-blog.dks indlæg om den.
Hvad er en Tangle teezer så? Det er en hårbørste uden håndtag og med bløde, fleksible tænder.
Normalt børster jeg kun mit hår én gang om dagen, nemlig om morgenen efter badet (med håret tilført enorme mængder balsam og balsamspray). I know, I know, jeg burde gøre det oftere, men jeg kan simpelthen ikke udstå fornemmelsen af, at hårstråene knækker og falder af, når jeg forsøger at rede mit filtrede hår ud om aftenen. Det hjælper heller ikke, at jeg bagefter spotter adskillige hår på badeværelsesgulvet. Gys!
Men det sker bare ikke med en Tangle teezer! Den glider totalt ubesværet gennem selv filtret hår uden at rykke. Jeg var forbavset over hvor let, det gik. Udover at rede håret igennem uden besvær, giver den faktisk også hovedbunden en massage, som øger blodgennemstrømningen. Det føles fantastisk! Eneste minus er, at man ikke må bruge den sammen med varme, men pyt, for når man kommer til at skulle tørre/style håret, er det allerede silkeblødt og filt-frit!
Tangle teezeren er helt sikkert blevet et holy grail produkt for mig, og jeg vil aldrig undvære den.
Jeg købte min Tangle teezer på beautybay til 89 kr. Der er gratis fragt til Danmark.
Hmmm.. Det lyder da absolut som noget man skulle investere i!!
Ja, den er faktisk overraskende effektiv